Om Harrevig

Harrevig er en bugt i Limfjorden øst for Lysen Bredning, der igen ligger øst for Sallingsund. Den næsten runde vig har en diameter på ca. 2 km, og er op til 6 meter dyb. Vigen ligger i Salling, og ligger cirka 5 km. syd for Glyngøre og 4 km vest for Roslev. Vigens åbning ligger mod vest og afgrænses mod nord af Sesterodde og Harre Bjerg, hvor der er et sommerhusområde og en golfbane.

Området ved Harrevig er rigt på arkæologiske fund og lokaliteter fra yngre jernalder, vikingetid og middelalder.